Bustur til Oberammergau
Oplev de historiske passionsspil om Jesus fra Nazareth med Ørslev Rejser. Kulturelle oplevelser for livet. Spillene foregår kun hvert 10. år. Fra 11. juni til 16. juni 2010.
Ørslev Gruppe- og Specialrejser arrangerer i år 2010 tur med bus til Passionsspillene i Oberammergau. Den lille landsby Oberammergau ligger i det allersydligste Tyskland. Hvert 10. år forandres byen totalt, da mere end 2000 af byens indbyggere opfører det berømte Passionsspil om Jesus fra Nazareth. Det sker ved 102 forestillinger fordelt over sommeren. Passionsspillene opføres på den store permanente friluftsscene uanset vejret. Publikum sidder dog på overdækkede pladser. Der er plads til 4.700 tilskuere ved hver forestilling. Forestillingen som samlet varer 6 timer starter om eftermiddagen, holder 3 timers pause for indtagelse af aftensmad, og fortsætter om aftenen. I år 2010 er det. 41. gang spillene opføres. Et enestående spil som gennem århundrede har sat sit præg på befolkningen i Oberammergau. F. eks. et år i forvejen lader alle mænd skægget gro, og alle øver og øver. I korte træk begynder forestillingen med Jesu indtog i Jerusalem, korsfæstelsen, døden på korset og sluttelig hans genopstandelse. Christian Stückl er instruktør, Stefan Hageneler har opbygget scenen, og Markus Zwink er musikalsk leder. I 2009 starter skuespillerne Jesus, Maria, Pontius Pilatus, apostlene, børnene, soldaterne og præsterne på prøverne. De bruger mere end 10 måneder på indstuderingen for at være klar til premieren den 15. maj, og herefter opføre mere end 100 forestillinger. Orkester, sangere og sangerinder vil indstudere den enestående musik af komponisten Rochus Dedler. Spillet er en kulturel og religiøs begivenhed som trods et forløb på 376 år har bevaret sin gyldighed og stadig aktuelle og spændende historie. Tanken på Passionsspillene opstod i år 1633 midt under 30-års-krigen. Efter mange lange lidelser og død af pest, lovede befolkningen i Oberammergau at de hvert 10. år ville opføre Jesus lidelseshistorie. I 1834 opførtes spillet første gang. Ørslev Gruppe- og Specialrejser har arrangeret en 6-dages tur med bus til Oberammergau
Dag 1
Afrejse fra Sjælland. Færge fra Rødby kl. 10.15. Kørsel Petersberg-Almendorf nær Fulda, hvor vi overnatter på Hotel-Restaurant Berghof, Almendorfer Strasse 1-3. Dejligt hotel i rolige omgivelser. Aftensmad og morgenmad.
Dag 2
Efter morgenmaden tjekker vi ud og fortsætter vores rejse. Der køres ad ”Den Romantiske Strasse” til Rothenburg ob der Tauber, hvor vi gør ophold og har mulighed for at spise frokost på egen hånd. En gåtur gennem den lille by på den ”romantiske rute” er som en rejse gennem forgangne århundreder. Det stolte rådhus, højtragende tårne og kraftige bymure, kirker og patricierhuse vidner om den tidligere rigsstads magtfulde fortid. Historien giver sig her ikke kun til kende med årstal, her opleves historien i billeder og er allestedsnærværende. Bybilledet med de rige bindingsværkshuse og de stolte forsvarsanlæg er ikke blevet ændret siden middelalderen Kl. 13.30 fortsætter vi til Garmisch-Partenkirchen for 2 overnatninger på det 3*** hotel Garmischer Hof. Hotellet bærer præg af ægte Bayerisk charme. Garmisch-Partenkirchen ligger ca. 15 km fra Oberammergau. Kl. Ca. 18.00 Indkvartering og aftensmad.
Dag 3
Morgenmad på hotellet. Op ad formiddagen kørsel til Oberammergau. Frokost serveres på en restaurant i byen før forestillingen begynder kl. 14.00. Aftensmad i forestillingens pause er incl. Kl. 20.00 opføres II akt i Passionsspilhuset. Ved forestillingens slut køres tilbage til hotellet.
Dag 4
Morgenmad på hotellet. Kl. 09.00 Forlader vi Garmisch-Partenkirchen og sætter kursen mod München. München er vel nok mest berømt for sine årlige oktoberfester med kæmpestore øltelte og tusindvis af feststemte gæster. Byen er imidlertid andet og mere end øl: München er smukt beliggende tæt ved alperne i det maleriske Bayern og udgør Sydtysklands kulturelle og handelsmæssige centrum. Der er stil over München, som er præget af pragtbygninger, historiske kvarterer og elegante boulevarder. Byen har et meget omfattende kulturtilbud med over 50 teatre og næsten lige så mange museer. Byrundtur i München i bus, og mulighed for frokost på egen hånd. Kl. 14.00 fortsætter vi til Thüringen til byen Saalfeld, hvor vi overnatter på Hotel Bergfried. Kl. 19.00 aftensmad på hotellet.
Dag 5
Efter morgenmaden tjekker vi ud fra hotellet kl. 09.00 og skal nu besøge de berømte ”Feengrotter.” Saalfelder Feengrotten er opført i Guinness rekordbog, fordi naturen har gjort dem til de mest farveprægtige af deres art i hele verden. Denne vidunderverden har sin oprindelse i et alunskifferbjergværk, der blev drevet i perioden 1540 - 1846. Da bjergværkets næsten glemte stoller blev genopdaget i 1910, var Saalfelder Feengrotten skabt. Der, hvor minearbejderne engang udvandt alunskiffer under særdeles vanskelige forhold, venter der nu en fascinerende verden dybt inde i bjerget. Efter denne oplevelse fortsætter vi mod Berlin, hvor vi ankommer kl. 14.30. Her venter os en byrundtur med dansktalende guide, hvor vi kommer til at se en stor del af Berlins berømte seværdigheder. Kl. 17.00 Indkvartering på Hotel Imperial, Lietzenburger Straße 79 – 81. Hotellet ligger få minutters gang fra Kurfürstendamm. Aftensmad på hotellet.
Dag 6
Morgenmad på hotellet. Derefter har vi formiddagen fri til shopping eller til at besøge lidt af Berlins seværdigheder og spise frokost på egen hånd, inden vi kl. 13.30 sætter kursen mod Rostock, hvor vi tager med færgen kl. 17.00 med ankomst Gedser kl. 18.45, og derefter retur til opsamlingsstederne.
Rejsefakta
Varighed
6 dages busrejse
Dato og pris
Afgang: 11.06 - 16.06. 2010
Pris pr. person 8.772,-
Enkeltværelsestillæg
kr. 1.250,-
Prisen inkluderer:
• Indkvartering på 3 *** hoteller
• Bustransport i 4 **** turistbus
• Færgeoverfart tur/retur
• 5 x overnatninger
• 5 x morgenmad
• 5 x aftensbuffet
• 1 x frokost
• Billet til Passionsspil
• Entre til Feengrotten
• 2 timers byrundtur i Berlin
• Byrundtur i München
• Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Opsamlingsplan:
For gæster fra Jylland er der tilslutningstog til Slagelse Station og afhentning med bus kl.07.30
|
Sted |
Ud |
Hjem |
|
Helsingør |
06.30 |
22.15 |
|
Høje Tåstrup Station |
07.30 |
21.15 |
|
Rønnede, afk. 37 |
08.30 |
20.15 |
|
Stensved, afk. 41 |
09.00 |
19.45 |
|
Rødby/Gedser |
10.00 |
18.45 |
Tilmelding kan ske ved at kontakte os på info@larsenhotel.dk eller 39 64 46 80.
