logo

Bustur til Gardasøen

Gardasøen, oplev den smukke alpesø på denne 9 dages bustur fra den 15. september til 23. september 2010.

Det første man tænker på når man siger Italien er GARDASØEN. Den kendte sø gennem mange hundrede år. Området rummer alt hvad der er italiensk. Grønne og frodige skråninger, snævre små gader, herlig søpromenade, og masser
af små listige steder. Der er dansktalende rejseleder med på hele rejsen.

 

LAGO DI GARDA eller som det hedder let på dansk Gardasøen.
Denne af de mest berømte alpesøer, ligger naturligvis i Italien. Gardasøen behøver ingen præsentation eller anbefaling. Alle kender Gardasøen, og turister fra hele Verden strømmer til denne herlige sø. 51 x 2½ km er søens mål, og rammerne omkring er helt i den italienske ånd. Herlig vegatation, palmer, cypresser, vinranker, citron- appelsin- oliventræer, alt i et mildt og solrigt klima. I baggrunden knejser de både romantiske og dramatiske bjerge. Den ene lille perle af italiensk by efter den anden pryder bredderne af Gardasøen. Borge i stort tal. På søen har de flotte skibe travlt, jo, sandelig er Gardasøen en af Europas absolutte turistperler. Stedet byder på alt, og søen er vel nok Italiens smukkest beliggende sø. Udflugter kan kombineres i det uendelige, men naturligvis skal der også være tid til total afslapning for at fornemme den ægte Italienske stemning med sin velsignede fred og ro. Opholdet ved Gardasøen er til alting. På denne veltilrettelagte bustur på 9 dage, giver vi os tid til at komme til Gardasøen, og har lagt en skøn, flot rute gennem Østrig. Flottere kan man ikke komme til Italien og LAGO DI GARDA.
 

Dag 1
Efter endt opsamling køres fra Køge kl. 06.30 direkte til færgehavnen i Rødby. Sejllads til Puttgarden. Gennem Tyskland til eventyrbyen Alsfeld hvor der overnattes på Hotel Zum Schwalbennest. Vi passerer med gode pauser undervejs Lübeck, Hamburg, Hannover, Harzen, Kassel og Göttingen. Ved ankomst midt på aftenen indkvartering og aftensmad.
 

Dag 2
Efter morgenmad videre sydpå. På de tyske Autobahner går det hurtigt. Vi passerer bl.a. Würzburg og München. Krydser grænsen til Østrig, og befinder os i Tyrol. Videre via Innsbruck over Brennerpasset til Italien. Efter grænseekspedition straks videre til vort mål byen Limone Sul Garda i den nordlige ende af søen. Indkvartering på hotel Alfieri, for 5 nætter, og senere aftensmad i hotellets restaurant.
 

Dag 3 til 6
Udflugterne køres i rækkefølge som er bedst efter vejret. Sejltur på søen. Vi stiger på båden og sejler sydpå. Udsigten er ganske vidunderlig fra søen. Båden lægger til forskellige steder, så man får et godt indtryk af søen fra de små byer langs søbredden. Bussen henter os på et aftalt sted. Vi besøger storbyerne Verona og Venedig hver sin dag. Verona med sin opera-arena, og et centrum som i moderne stil får en til at dåne. Store boulevarder, fantastiske gågader, enorme forretninger, ydmyge spisesteder, store gourmetrestauranter, en befolkning klædt i bedste italienske stil, og en storbyatmosphære uden lige. Verona er Verona. Venedig behøver vel ingen forklaring. Den verdensberømte by under vand. Gondoler, romantik, dyrt, og alligevel en by man må se. De karakteristiske huse, restauranter, duer, Markuspladsen, Markuskirken, domkirken, Kampanilen, Dogepaladset, sukkenes bro og naturligvis Rialtobroen.
Vi kører med vandsporvognen fra busparkeringspladsen til centrum. Holder pause og spadserer langsomt tilbage til bussen. Den dyre frokost er for egen regning. Vi holder en fridag i løbet af dagene, her kan evt. besøges det ægte marked med masser af gode tilbud.
 

Dag 7
Farvel til Gardasøen. Tilbage til Tyskland. Vi giver os god tid til dette herlige alpeland. Overnatning på hotel Ara Ingoldstadt Indkvartering og aftensmad på hotellet.
 

Dag 8
Efter morgenmad sættes ruten mod det gamle Østtyskland. Vi kører til Saalfeld og overnatter på hotel Bergfried. Tid til besøg i Feengrotten. Vi befinder os i det herlige bjergområde Thüringen. Indkvartering og aftensmad på restaurant Bergfried (Thüringer specialiteter)
 

Dag 9
Efter morgenmad det sidste stykke vej hjemad via Berlin, til Rostock. Passende pauser undervejs. Sejllads til Gedser, Fra Gedser slutkørsel til Køge. Ankomst hertil ca. kl. 21.00.

Rejsefakta

Varighed

9 dages busrejse
 

Dato og pris
Afgang: 15.09 - 23.09 2010
Pris pr. person  6.175,00


Enkeltværelsestillæg
kr. 895,00

Prisen inkluderer
• Indkvartering på 3-4 **** hotel
• Bustransport i 3 *** turistbus
• Færgeoverfart tur/retur
• 8 x overnatninger
• 8 x morgenbuffet
• 8 x middag
• 1 x aftenarrangement

• Udflugt til Venedig

• Udflugt til Verona inkl. vin smagning og frokost

• Sejltur på Gardasøen

• Øvrige udflugter som beskrevet i programmet

• Dansk rejseleder på hele rejsen.

• Obligatorisk bidrag til rejsegarantifonden

Tilmelding kan ske ved at kontakte os på info@larsenhotel.dk eller 39 64 46 80.