logo

Bustur til Erzgerbirge

Erzgerbirge

 

Erzgebirge (malmbjergene) udgør en del af grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet. Vi bor i kurbyen Oberwiesenthal, der er Tysklands højest beliggende by. Herfra kører vi 2 oplevelsesture i Erzgebirge samt hertil 1 dagsudflugt til Tjekkiets største kurby Karlsbad med gode muligheder for fordelagtige indkøb. Der er dansktalende rejseleder med på hele rejsen. 

 

Dag 1

Vi tager færgen fra Gedser kl. 09.00 Under overfarten er der flere muligheder for morgenmad bl.a. den store ta´ selv morgenmadsbuffet. Efter ankomst til Rostock går det hurtigt ad motorvejen forbi Berlin, Dresden og Chemnitz til det smukke Erzgebirge. Undervejs holdes passende pauser. – Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vort hotel i Oberwiesenthal, hvor vi hurtigt får tildelt vore komfortværelser. Efter aftensmaden er der tid til en spadseretur til centrum af Oberwiesenthal, et spil billard eller en svømmetur i hotellets indendørs swimmingpool.

 

Dag 2

Efter morgenmaden kører vi fra hotellet på den første tur i Erzgebirge. Vi besøger først bjergværket Markus-Röhling Stolln lige udenfor byen Annaberg-Buchholz. Her kører vi med bjergbanen ind i den store sølv- og koboltmine og vi får her en interessant orientering om, hvorledes der er blevet arbejdet i minen med forskellige værktøjer og drivkraft siden år 1733. Vi kører herefter nogle få km. til museet ”Frohnauer Hammer”, hvor vi bl.a. ser hammerværkstedet i funktion. Frokosten inkl. 1 stk. drikkevare indtages i Gaststätte ”Frohnauer Hammer” inden turen fortsætter til områdets største by Annaberg-Buchholz. Her parkerer vi udenfor den største sengotiske kirke i Sachsen: Sankt Annen-kirche, som absolut er et besøg værd. – Fra Annaberg-Buchholz kører vi tilbage til hotellet, hvor eftermiddagskaffen indtages.

 

Dag 3

I dag kører vi igen ved 08-tiden til den smukke tjekkiske by Karlsbad. Første besøg i Karlsbad er på glasfabrikken Moser, hvor vi får en rundgang med indblik i hvorledes de forskellige smukke glas og vaser bliver fremstillet. Der bliver selvfølgelig mulighed for at gøre fordelagtige glaskøb. Næste besøg er på ”Jan Becher Muzeum”, hvor bl.a. den berømte helselikør ”Becherovka” bliver fremstillet. I besøget indgår en rundvisning inkl. smagsprøver. Herfra tager vi kabeltogbanen til toppen af byens højeste udsigtspunkt, hvor frokosten inkl. 1 stk. drikkevare indtages i skov-restaurant ”Diana”. Der vil også være mulighed for at besøge udsigtstårnet der ligger ved siden af restauranten. Vel ankommet tilbage med kabeltogbanen til centrum skal vi nu besøge kolonaderne og de varme underjordiske kilder. Eftermiddagskaffe i byen.

 

Dag 4

Vi starter fra hotellet ved 08-tiden og kører langs den tjekkiske grænse til byen Johann Georgenstadt. Her ser vi en sjælden attraktion nemlig et minetransportsystem, der bliver trukket af heste eller på tysk en såkaldt ”Pferdegöpel”. Turen går videre til ”Schloss Schlettau”, hvor frokosten inkl. 1 stk. drikkevare indtages på slottet. Efter maden får vi en rundvisning på slottet og ser her bl.a. nogle arbejdende værksteder, udstillinger samt riddersalen. Fra Schloss Schlettau returnerer vi til Oberwiesenthal, hvor vi tager gondol-svævebanen op til toppen af bjerget – 1215 m. o.h. – Vel ankommet til toppen nyder vi udsigten og eftermiddagskaffen i Restaurant Fichtelberg Haus, inden vi returnerer til vores hotel.

 

Dag 5

Efter morgenmaden tjekkes ud fra hotellet. Hjemrejsen foregår ad samme rute som vi kørte på førstedagen og undervejs holdes passende pauser.

Rejsefakta

Varighed: 5 dage

 

Afgange:

16. august - 20. august 2010

kr. 3.295,- pr. person i dobbeltværelse

 

Tillæg pr. person

Enkeltværelsestillæg kr. 510,-

 

Prisen inkluderer

Prisen inkluderer
• Indkvartering på 4 **** hotel
• Bustransport i 4 **** Turistbus
• Færgeoverfart tur/retur
• 4 x overnatninger
• 4 x morgenmad
• 4 x aftensmad
• samtlige entreer på udflugter
• 3 x frokost
• 2 x eftermiddagskaffe
• dansktalende rejseleder på hele rejsen.

Mulighed for at bestille morgenmad på udrejsen og aftensmad på hjemturen

 

 

Opsamlingsruter - Erzgebirge

                                           Mødetid afg       ank. hjem

Helsingør v. Sundkroen             05.15               22.15

DGI-Byen v. Ingerslevsgade      06.00               21.30

Høje Tåstrup v. Banestrøget     06.30              21.00

Ølby Station                               06.50              20.40

Kvægtorvet, Næstved, feeder    07.10              20.30

Rønnede afk. 37 p-plads           07.15              20.15

Stensved afk. 41 p- plads          07.40             19.50

Nykøbing F. Station                   08.10              19.20

Gedser Færgehavn                    08.30              19.00

 

 

Tilmelding kan ske ved at kontakte os på info@larsenhotel.dk eller 39 64 46 80.